Sierra blev i september 1982 lanceret som erstatning for Taunus TC3 i Danmark og det meste af Europa og som erstatning for Cortina mk5 i England og blandt andre Sydafrika og Australien.

Taunus/Cortina-modelserien var samlet en salgssucces, så Sierra havde noget at leve op til. Taunus/Cortina havde været succeser for deres konventionelle design og lidt gammeldags men pålidelige teknik med baghjulstræk. 

Ford valgte dog som bekendt ikke at bygge videre på Taunus/Cortina men i stedet satsede de på et radikalt ændret ydre design, der skulle vise sig at være på forkant, men at bibeholde den konventionelle teknik. 

Denne artikel vil kort beskrive udviklingsfasen, der førte til mk1, samt introducere modelrækken.

I artiklen benævnes modelrækken mk1, mk2 og mk2 facelift, da disse betegnelser ofte anvendes i dag. Ford kaldte i sin tid modelrækken for Sierra ´82, Sierra ´85 og Sierra ´87

Udviklingsfasen

Under udviklingen blev projektet benævnt ”Toni”.

En af hovedmændene bag, at det banebrydende design blev valgt, var schweizeren Robert Lutz. Det var ham, der, da man i Europa stod for at ville vælge det futuristiske design, gav amerikanske Don Peterson en tegning af, hvordan ”Toni” ville komme til at se ud, som Don kunne tage med tilbage til USA. Meningen var, at han og de andre amerikanske chefer skulle vænne sig til designet.

Robert Lutz var da “Executive Vice President” hos Ford Motor Company. Hos Ford Europa ledede han udviklingen af både Ford Escort mk3 og Ford Sierra.

Det var dog italieneren og bildesigneren Giorgetto Giugiaro, der indirekte var den afgørende mand i at få designet af Sierraen godkendt af Ford USA. Giorgetto havde designet Isuzu Piazza, og den blev lanceret på det årlige motorshow i Turin i Italien. Den positive modtagelse fik således ledelsen hos Ford USA til at turde at satse på det futuristiske design. Senere fik Giugiaro også succes med designet af Lancia Medusa, der ligeledes havde et aerodynamisk design.

Ford havde budgetteret med 1,2 milliarder dollars til at udvikle og producere modellen samt udvikle produktionslinjen. Det svarer til i omegnene af 6,6 milliarder kroner i datidens penge og til i omegnen af 19 milliarder danske kroner i nutidige penge. Det var Uwe Bahnsen, der fik ansvaret for Sierra-projektet. Han var på det tidspunkt ”Vice President of Design”, hvor han stod for fastback-design med fokus på vindmodstand.

Der blev under Uwes ledelse udarbejdet flere alternative designforslag, men den originale ”Toni” blev bibeholdt. Designet havde en luftmodstandskoefficient på kun 0,34, hvilket kun Porsche 924 og Citroen GS på daværende tidspunkt kunne slå, og det var biler i sports- og luksussegmentet.

Designet af Sierra blev benævnt ”aeroback”, da hækken spillede en stor rolle i designet. Hækken mindede om Escort mk3, der dog blev udviklet særskilt men som nævnt også med Robert Lutz som leder.

Prototypen for Sierra hed Probe III. Den var meget outreret med lukkede hjulkasser og integrerede sidespejle. Den fik dog en god modtagelse, hvilket også var med til at få Fords ledelse til at fortsætte med produktionen af Sierra med et design, der dog i mindre grad var radikalt i forhold til Probe III.

Allerede i 1978 kendte ledelsen i USA faktisk til, hvordan Sierraen ville komme til at se ud, og det var da deres opfattelse, at den lignede noget, der var lavet som en prototype til et motorshow, hvor designerne kunne vise, hvad de kunne, og ikke som en produktionsklar mellemklassebil.

Officielt var ledelsen i USA således tilfredse med designet, men reelt undrede ledelsen sig over, at man i Europa valgte et design, der var så nyskabende.

Yderligere information