Anglia 101e havde en nyudviklet sideventilet motor, der ydede 36 hk. Den havde samme boring og slaglængde som motoren i forrige model, men den havde blandt andet større ventiler og en vandpumpe.
Bilen kunne fås med en tretrins guldmonteret gearkasse men også med en halvautomatisk gearkasse af typen Newtondrive. Det halvautomatiske gear havde betjeningsfri kobling og er I dag ekstrem sjældent.
Vinduesviskerne var vakuumdrevne, hvilket allerede dengang var gammeldags. De var heller ikke så effektive. Da de blev drevet af vakuum, var de reelt virkningsløse ved fuld gas.
Bilen havde selvbærende karosseri som den første Anglia, og den var med Macpherson fjederben, der skulle blive brugt helt op til Escort MK II. Bagtil anvendtes bladfjedre med rødder i opbygningen af hestevogne.
Bilen var kort med en akselafstand på 2,2 meter, men der kunne godt sidde fire personer i kabinen. Instrumentpanelet var udstyret med et ampe-remeter foruden de gængse speedometer og benzinmåler. Bilen var spar-tansk udstyret, idet der ikke var varme i bilen.
Der blev i alt fremstillet 345.841 biler. Den havde en topfart på omkring 113 km/t og kunne accelerere fra 0 til 97 km/t på ca. 29 sekunder. Brændstofforbrug var på ca 10,7 km/L. Bilen kostede i England ca. 511 pund inklusive skatter.
Kort oversigt over ændringer:
- Okt 1955 De luxe udgave med bedre udstyr, stationcar – udgave, kaldet " Escort " på basis af De luxe udgaven.
- Okt 1957 . Ny kølergrill, større bagrude, nye baglygter.
- Okt 1958 . Nyt instrumentbræt.
produktionsperiode | oktober 1953- 1959 |
Produktionsted | Dagenham |
antal produceret | |