Med myndighedernes seneste udmeldinger tyder alt på, at forsamlingsforbuddet på 5 personer kommer til at fortsætte minimum februar ud.

Klubarrangement hos Torben Eskildsen i Rødekro udskydes til den 17. marts, Tilmelding til Torben på 22956756 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 10. marts.

Garagetræffet i Ålsø ved Grenaa med foredrag af Anders Bonde udskydes til 27. marts. Tilmelding til John Rygaard senest den 10. marts på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tirsdagsaften hos Bent og Ulla i Øm ved Roskilde udskydes til den 30. marts. Tilmelding senest den 23. marts til Bent Andersen på 20210962.

Vi har modtaget nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd, vi som klub er medlem af, vedrørende originalitetskravet for veteranbiler, originalitetskrav for genopbyggede køretøjer og for tillæg i registreringsafgift for manglende airbags.

Det skal bemærkes, at det omtale originalitetskrav for genopbyggede køretøjer vedrører alle køretøjer uanset årgang og har således ikke noget med det nu afskaffede originalitetskrav for veterankøretøjer at gøre.

Nyhedsbrevet fra Motorhistorisk Samråd kan læses herunder.

Motorhistorisk Samråd (MHS), vi som klub er medlem af, har gennem mange år arbejdet for bedre forhold for veterankøretøjer.

Senest har MHS haft fokus på originalitetskravet. MHS har fået støtte af flere politikere i Folketinget i deres arbejde med at få fjernet originalitetskravet herunder Lars Boje Mathiesen, Rene Kristensen, Kristian Pihl Lorentzen og Brigitte Klintskov Jerkel.

I fredags blev der indgået aftale mellem Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om skatter og afgifter på vejtransportområdet de næste par år.

Årsmødet i Motorhistorisk Samråd, vi som klub er medlem af, udskydes på ubestemt tid grundet Corona.

Herunder følger dagsordenen for det aflyste årsmøde:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere (Udskydes)

2. Kontrol af de tilsluttede klubbers stemmer (Udskydes)

3. Bestyrelsens beretning

Hent bestyrelsens beretning

4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab (Godkendelse udskydes)

Hent årsregnskab for 2020

Hent kommentarer til årsregnskab for 2020

5. Fremlæggelse og godkendelse af budget for det indeværende regnskabsår. (Godkendelse udskydes)

Hent budget for 2021

Hent kommentarer til budgettet for 2021

6. Godkendelse af nye klubber og støttemedlemmer, som bestyrelsen har indstillet (Udskydes)

Følgende er indtil videre indstillet: (Optagelse udskydes)

Hjørring US Car Club
Motorklubben Centrum
Kolding Volvo Klub
Panzermuseum East
Vodskov Veteranbil Club
Kawa Z MC Klub

7. Behandling af indkomne forslag (Udskydes)

8. Valg af bestyrelse samt suppleanter (Udskydes)

9. Valg af revisor og revisorsuppleant. Begge personer vælges for et år ad gangen (Udskydes)

10. Eventuelt (Udskydes)

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd, vi som klub er medlem af.

Der kan man blandt andet (meget kort) læse, at Skatteministeriet har lagt originalitetskravet og lempelige regler for veterankøretøjer frem som et punkt i forhandlingerne om ændret bilbeskatning.

Det er enormt positivt, da den ændrede bilbeskatning, som nævnt i forrige nyhedsbrev, kan føre til flere tusinde kroner i årlige øgede afgifter per benzin- eller dieselbil.

Der er altså god sandsynlighed for, at veteranbiler fortsat får lempelige vilkår også på afgiftsområdet. Det giver dog et hul for de klassiske biler, der er mellem 25 år og 35 år, der således vil falde ind under brugskøretøjer.

I EU debatteres i øjeblikket "REACH Directive", der kan føre til, at det ikke bliver praktisk muligt at få forkromet dele i EU-landene.

Læs mere i nyhedsbrevet.

Er du ikke medlem af Ford Classic Club DK men interesseret i et medlemskab, er det nu en god ide at melde sig ind.

Nu får du nemlig resten af året gratis med, således at dit medlemskab går til januar 2022, altså 16 måneder. Det koster stadigvæk kun de 350 kr. i årligt kontingent, og der er intet indmeldelsesgebyr.

I år når du så at modtage to klubblade med posten, du får et klubklistermærke til klubbilen, samt du kan deltage i årets to sidste arrangementer, Garagetræf i Ålsø ved Grenaa med foredrag af Anders Bonde den 21. november og Julearrangement i Østdanmark ved Roskilde den 24. november.

Og det foruden 3 klubblade i 2021, klubaktiviteter i 2021, Facebook-gruppe kun for medlemmer, netværk, nyhedsbreve med mere.

Og ikke mindst ved at melde dig ind, støtter du Motorhistorisk Samråd, der arbejder for, at vi også i fremtiden frit kan køre på vejene i vores gamle biler og få brændstof til dem

Ønsker du for 350 kr. at melde dig ind frem til januar 2022, kan du gøre det her.

Yderligere information