Detaljer

Senest opdateret: 8. februar 2022

I januar 1995 fik den nye forlygter, motorhjelm, forskærme, kofangere, sidespejle og dørhåndtag. Den kunne også fås med flere kølergitre. '

Interiøret blev ændret markant. Nyt instrumentbord og generelt interiør af højere kvalitet.

De to mindste motorer blev opgraderet. 1,3-litersudgave var nu en Endura-E fra mk4 Fiesta og Ka, mens 1,4 liters CVH-motoren blev erstattet af en CVH-PTE-motor (multi-point fuel injection).

Mk6 fik opgraderet undervogn med andre fjedre.

Si-(sports)-modellen havde stivere affjedring end Escore, LX og Ghia, men ellers var Si identisk med LX bortset fra nogle kosmetiske forskelle såsom spoilere og anden instrumentering.

I juni 1996 sluttede produktionen af RS2000, og RS2000 blev først igen anvendt i 2002 med Focus RS.

I 1996 blev en opgraderet Ghia-model lanceret. Den havde som standard aircondition og cd-afspiller.

I 1997 blev Gti (Gran Turismo Injektion) lanceret. Den havde en Zetec-E-motor på 115 HK samt et bodykit fra RS20000 og ABS.

I 2002 sluttede produktionen af Escort i Europa.

Detaljer

Senest opdateret: 8. februar 2022

Escort mk5 blev lanceret i 1990. Igen med nyt karrosseri og med nyt baghjulsophæng.

Motorerne blev dog videreført fra forrige model trods, at de var begyndt at virke gammeldags.

I begyndelsen af 1992 blev en helt ny Zetec 16-ventilet motor lanceret. Den havde markant mere raffinement end de foregående motorer.

XR3i kunne fås med en 1,8-liters udgave og RS2000 kunne fra efteråret 1991 fås med en 16-ventilers-udgave af Sierras DOHC-motor.

Der var nu servostyring, elektriske vinduer, centrallås, ABS og mulighed for aircondition

I starten af 1992 blev – den senere legendariske - Escort RS  Cosworth lanceret. Denne skulle erstatte Sierra RS Cosworth. Produktionen stoppede først i 1996, da efterspørgslen gennem årene var høj.

I september 1992 blev mk5 faceliftet med nyt kølergitter, anden motorhjelm og for enkelte udgaver også anden hæk.

Ligeledes blev en firehjulstrukket RS2000 lanceret.

RS2000 og XR3i havde nu skivebremser på alle hjul.

I 1993 kom også de nye CFI-motorer (Central Fuel Injection) på 1,3 liter og 1,4 liter og en 1,8 liters dieselmotor.

I september 1993 blev Orion udfaset, hvorefter alle modeller blev benævnt Escort.

I 1994 blev airbags tilføjet.

Produktionen sluttede i 1995, men de kunne fortsat købes helt til 1997.

Detaljer

Senest opdateret: 8. februar 2022

Escort mk4 blev lanceret marts 1986. Teknisk var der ikke mange ændringer, og modellen blev da også af Ford kaldet mk3 facelift.

Den havde et mindre kantet udseende a.la. Scorpio med en glat front. Interiøret var opgraderet og instrumenteringen ligeså.

Overvågningssystemet fra mk3, der målte lav olie-, kølemiddel, spinklervæske og benzinstand, samt slidte bremseklodser blev af uvisse årsager ikke videreført – et gæt er af sparehensyn.

Til gengæld blev det muligt at få mekaniske blokeringsfri bremser. Systemet fungerer ikke lige så godt som ABS, men det var en klar forbedring i forhold til bremser uden.

På de modeller med benzinindsprøjtning blev kørecomputer standard. Det gjorde det muligt at holde øje med benzinforbruget.

Motorprogrammet blev udvidet med en ”lean burn” CVH-motor på 1,4 liter, der erstattede den 1,3 liters CVH i tidligere modeller.

Til basis- og L-udstyrsniveauet kunne en Valencia-motor på 1,3 liter nu vælges foruden en 1,1 liters.

Undervognen blev igen forbedret.

I 1987 blev LX udstyrsniveauet indført som liggende mellem L- og GL-modeller. De brasilianske LX-modeller, med Renault-motor, der kunne køre på sprit, huskes sikkert af mange for deres ekstremt lave rustbeskyttelse. Ford solgte dem som kampagnemodeller med rigeligt udstyr og det var da også nok til at overbevise en del købere.

I 1989 blev dieselmotoren øget til 1,8 liter, mens 1,1-liters- og 1,3-liters-modellerne fik en HCS-motor (High Compression Swirl) grundet de stadig strammere miljøkrav. Samme år fik den også lidt ændret frontgitter samt nogle mindre interiørændringer. L fik tonet glas og soltag som standard.

I 1990 blev standardudstyret forbedret på hele modelrækken. Alle på nær basismodellen fik soltag og GL fik elektriske vinduer og spejle. Selv basismodellen fik nu radio med kassette samt femtrins gearkasse. 1,4-liters- og 1,6-liters-CVH-motorerne fik nu alle katalysator. Det var først i 1992, det blev lovpligtigt i Danmark for motorer under 2 liter at have katalysator.

Fabrikkerne i Halewood i England og Saarlouis blev nu suppleret med produktion i Valencia, hvor Fiesta også bliver bygget.

I 1990 stoppede produktionen af mk4 i Europa, men XR3i og RS Turbo kunne fortsat købes helt frem til 1992.

Detaljer

Senest opdateret: 8. februar 2022

Mk3 blev lanceret i september 1980.

Den fik et helt nyt udseende og ny teknik. Det gjorde med et modelserien moderne. Den havde således forhjulstræk, var en hatchback og fik nydesignede motorer med hydrauliske løftere benævnt CVH (Compound Valve angle Hemispherical combustion chamber).

Motorerne viste sig dog at give problemer, hvis de ikke blev serviceret efter Fords forskrifter.

Escort mk3 var ikke først med forhjulstræk i Europa, idet Fiesta mk1 i 1976 var den første forhjulstrukkede.

Mk3 fik de velkendte ”rillede” baglygter, og den havde en meget lav vindmodstand på kun 0,38 blandt andet grundet bagspoileren. Det gjorde den benzinøkonomisk.

CVH-motorerne kunne fås i 1,3 liters- eller i 1,6-liters-udgaver, mens 1,1-liters-udgaven var Valancia-motoren fra Fiesta.

Mk3 blev både kåret som årets bil i Europa samt i Danmark i 1981.

Mk3 kunne fås i en basismodel, L, GL, Ghia og som XR3. Mellem udstyrsniveauerne var der forskel på instrumenteringen og andet udstyr herunder handskerum og ventilationskanaler. Basisversionen var ekstremt skrabet selv for den tid med dårlige sæder polstring etc., så selv i Danmark valgte kun et fåtal det laveste udstyrsniveau.

I februar 1981 blev Escort Van lanceret. Den havde gammeldags bladfjedre kendt fra de foregående mk1 og mk2. Den kunne fås med en 1,3 liters motor og en 1,6 liters og som en basisversion og en L.

I 1984 kunne Escort van leveres med en 1,3 CVH benzinmotor eller en 1,6 dieselmotor, mens den mindste motor nu var en 1,1-liters Valanciamotor. Udstyrsniveauerne blev forbedret lidt, da basismodellen nu fik et bedre instrumentering fra L med ventilationskanaler og tretinsblæser.

I 1982 kunne der vælges en femtrins manuel gearkassse på de fleste 1,3-liters modeller, og den var standard på 1,6-liters. Femte gear var et overgear, så højeste hastighed blev fortsat nået i fjerde gear.

I oktober 1982 blev XR3i (med benzinindsprøjtning) lanceret. Den ydede 115 HK.

Af ekstraudstyr kunne køber vælge mellem soltag, centrallås og elektriske vinduer.

Et overvågningssystem for lav olie-, kølemiddel, spinklervæske og benzinstand, samt slidte bremseklodser var standard på alle på nær basisversionen og L.

I 1983 blev det muligt at vælge en tretrins automatgearkasse til modeller med 1,6-liters motor. Den var uden overgear, så tredje gear var lige igennem.

Stationcarmodellen var ved lanceringen kun med tre døre, men i 1983 kunne den også fås med fem døre.

I 1983 blev Orion lanceret. Det var reelt en sedanmodel af Escort, men Ford forsøgte at markedsføre den over for firmakunder og over for de lige mere konservative og mere velhavende kunder end typiske Escortkørere.

Især i England var der mange kunder, der vendte sig væk fra en hatchback. Orion blev dog aldrig nogen salgssucces.

I august 1983 blev dieselmotoren lanceret. Den havde et meget lavt - officielt – benzinforbrug på hele 29 km/l. Men den ydede kun 54 HK og havde en tophastighed på kun 140 km/t. Senere blev volumen øget til 1,8 liter.

I 1984 fik den en facelift. Faceliftet omfattede ikke mindst bedre undervogn men også ændret indtræk og rat. Samtidigt fik basisversionen samme instrumentering som L.

Der blev af Karmann lavet en cabrioletmodel, hvilket var første gang siden Corsair. Den var tilgængelig i XR3i- og i ghiaudstyrsniveau. Senere var cabriolet kun tilgængelig i XR3i. Disse cabrioletmodeller bliver stadig mere eftertragtede.

I oktober 1984 blev RS Turbo lanceret. Den ydede 132 HK. De havde alufælge, recarosæder og spærredifferentiale