Ford har gennem mange årtier brugt forskellige udstyrsniveauer af samme model til at differentiere prisen på reelt den samme bil til forskellige kundegrupper.

Denne artikel har fokus på Ford Englands Executive- og E-udstyrsniveauer, der var absolut topudstyrsniveau

Executive – Det kulturelle ophav til Ghia

Ford England udviklede sin første Executive i 1965 med en specialversion af Zodiac mk3 i det sidste år med mk3 på markedet.
Executive havde luksusinteriør, automatgear og soltag som standard men var ellers identisk med Zodiac.

Zodiac var i forvejen den dyreste Ford-model fra Ford England og med Executive ville Ford konkurrere med luksusudgaverne af Jaguar, Mercedes og BMW.

I 1966 blev Zodiac mk4 lanceret.

I forvejen ville Ford ikke rigtig være ved, at en Zodiac var en Ford, så det eneste sted, hvor Ford-logoet prydede bilen var på højre forskærm med en lille Ford-oval. Det var dog bestemt ikke, fordi man var flov over modellen, men fordi man ønskede at hæve Zodiac højere, end hvad Ford-logoet ellers stod for, pålidelige mellemklasse-biler. Analogt hermed var Executive-versionen så fornem, at man på denne ikke skrev ”Zodiac” men udelukkende ”Executive” dog også med den lille Ford-oval på højre forskærm.

Executive-modellen havde som standard tretrins Borgwarner-gearkasse uden overdrive, men købere kunne uden meromkostning i stedet vælge en firetrins manuel med overdrive, der gav bilen 6 fremadgående gear. Den manuelle gearkasse er ikke den bedste, Ford har lavet, så da bilen var ny, hvor der var meget få motorveje, var en automatic nok det bedste valg. I dagens trafik er et overgear dog meget brugbart på motorveje, da det giver markant lavere omdrejninger fra omkring 80 km/t. Overgearet kan også bruges i bytrafik, hvor man ved at sætte den manuelle gearkasse i tredje gear kan bruge overgearet til at skifte mellem tredje og et gear tæt på fjerde uden at bruge koblingen. Executive-versionen havde også servostyring og soltag som standard. Bilen er meget tung, så servostyring gør bilen meget nemmere at manøvrere, hvilket Ford da også indså og ret hurtigt gjort Servo til standard efter en del kritik fra pressen og købere. Executive havde også baklygter, tågelygter og radio som standardudstyr.

E – Mærket der blandt andet prydede topmodellen af Cortina mk2

I 1967 blev Corsair 2000E lanceret. 2000E havde som standard radio, mindre krom (!) og specielle hjulkapsler, baklys, vinyltag og luksuspræget interiør. Den skulle i England konkurrere med Rover 2000.

I 1967 blev også Cortina mk2 1600E lanceret, i øvrigt på Paris Motorshow i oktober. Det var et år efter lanceringen af mk2.

1600E havde en tunet 1600 GT Crossflow-motor og samme undervogn som LotusCortina samt et luksusinteriør med valnødinstrumentbord og på dørene, skålformede sæder, lædersportsrat, fuld instrumentering, sort kølergitter, tågelygter og specielle sportsfælge.

Motoren og den specielle undervogn gjorde denne model eftertragtet. Den var ikke som de foregående Zodiac og Corsair lavet med luksus som eneste formål men den havde derimod meget tydelige sportsegenskaber. Det var lykkedes Ford med succes at sammensmelte luksus og sport.

I marts 1970 blev Capri 3000E lanceret. Den havde et mere luksuspræget interiør sammenlignet med de andre 3000-modeller.

I starten af 1973 blev Escort mk1 1300E lanceret, hvilket dermed var den første luksus-escort i bilverdenen. Den havde som standard sort vinyltag, dobbelte halogenlygter, specielt tykt tæppe, varme i bagruden, specielle sportsfælge, baglygter og metalfarve. Derudover havde den ægte valnøddetræ på instrumentbord og døre.

Den havde samme tunede 1300 Kent Crossflow-motor som Escort GT og Escort Sport samt samme ”quickshift”-gearkasse med anden gearing end de gængse modeller. Men 1300E havde ekstra lyddæmpning på motorhjelmen, hvilket viser, at denne model var beregnet mere mod luksus end sport.

1300E blev dog fremstillet på Fords AVO-fabrik i Essex sammen med RS-modellerne, Mexico, GT og Sport og havde også de brede skærme.

Mellem-E-tiden

Da Cortina mk3 blev lanceret i 1970 kunne den ikke fås som en ”E”-version i stedet blev topmodellen betegnet ”GXL” ligesom i øvrigt topmodellen af Granada ved lanceringen. De var heller ikke med valnøddetræ.

Om dette skyldtes det stadig øget samarbejde mellem Ford England og Ford Tyskland er en mulig forklaring. Hele Europa skulle nu til at have samme modelserie og navnene skulle ensrettes.

Men i 1974, da Cortina mk3 blev faceliftet, blev GXL erstattet af 2000E. Nu var instrumentbord og døre igen med valnøddetræ og gulvtæppet var ekstra tykt samt radio som standard.

Ghia-æraen

I juni 1974 indførte Ford det nu hedengangne ”Ghia”-mærke, da Ford annoncerede, at det italienske designfirma Ghia var blevet en del af Ford.  Ford proklamerede, at man dermed kunne drage fordel af Ghias ekspertise i design.

Reelt brugte Ford Ghias brand til at øge værdien af deres topudstyrsmodeller og det med succes, skulle det vise sig.

Granada var den første model, der i juni 1974 kunne fås i en Ghia-version.

Allerede fra 1976 kunne alle Ford-modeller selv Fiesta, der da var Fords billigste model, fås i en Ghia-udgave. Ghia omfattede således ved lanceringen modellerne Granada, Capri, Cortina, Escort og senere også Fiesta, Sierra, Orion, Scorpio, Mondeo, Focus.

Ghia-mærket blev anvendt frem til 2010.