Ford Classic Club DK
Har du en klassisk europæisk Ford, eller har du interesse herfor? Så kan vi være klubben for dig.
Ford har i over 100 år været en central del af den danske bilkultur.
Ford Classic Club DK er en aktiv landsdækkende klub, der har som formål at bevare europæisk-producerede klassiske Ford-biler og dele til disse.
Du kan læse mere om vores klub i menuen til venstre og er altid velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem under "Kontakt og indmeldelse".
Registrer dig gratis på hjemmesiden for at se "medlemmers biler" og for at kunne oprette annoncer ved at sende mail til webmaster på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hvis du er medlem af klubben, kan du samtidigt oplyse dit medlemsnummer. Vi tjekker derefter oplysninger op med medlemslisten og opretter dig.
Du får dermed medlemsrettigheder og vil så have adgang til den fulde undermenu med adgang til klubblad, medlemsliste, teknisk hjælp, bestyrelsesmødereferater, generalforsamlingsreferater, klubregalia, tidligere nyhedsbreve og vores Facebook-gruppe kun for medlemmer.
Besøg hos Michael Jakobsen i Silkeborg den 4. maj 2024
I 2021 var vi inviteret til Michael Jakobsen. Michael har en større samling Fordbiler herunder et stort antal Capri og Granada.
Jens Dahlbom og Bent Andersen har i år igen arrangeret besøg hos Michael.
Vi mødes lørdag den 4. maj kl. 11 hos Michael i Silkeborg.
Forventet ca. kl. 14 kører vi en smuk tur rundt om Silkeborg-søerne udarbejdet af Finn Kristensen. Turen slutter et sted, hvor der for egen regning kan købes lidt at spise eller drikke.
I forbindelse med besøget hos Michael er der flere medlemmer, der overnatter på Terrassen Camping fra fredag til søndag. Ved reservering anfør eventuelt under "bemærkninger", du kommer fra Ford Classic Club DK. Så vil de forsøge at lægge os samlet. Læs mere om overnatningsmuligheder på deres hjemmeside.
Dato og tidspunkt: Lørdag den 4. maj kl. 11
Sted: Slangebakken 25, 8600 Silkeborg
Kontakt: Tilmelding senest den 27. april til Bent Andersen på 20210962 eller Jens Dahlbom på 71176040, sms eller opkald
Stand til Timewinder i Hundested den 18. maj til 20. maj 2024
Vi har igen i år stand til TimeWinder i Hundested, hvor der kan udstilles klubbiler.
Der er mulighed for at campere på området, købe mad og der er live musik om aftenen. Læs mere om camping med mere på Timewinders hjemmeside.
Som udgangspunkt skal bilerne være fra 1975 eller før. Hvis du har en klubbil fra 1976 eller senere, du gerne vil udstille på standen, kontakt Jens, så vil han undersøge, om det kan lade sig gøre.
Timewinder afholdes de tre dage over Pinsen, men man behøver kun udstille klubbil en dag.
Dato og tidspunkt: Lørdag den 18. maj til mandag den 20. maj
Sted: Amtsvejen 280, 3390 Hundested
Kontakt: Tilmelding til Jens Klokkeholm på 25 17 70 70 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.